Vordingborg Bank fylder 122 år - her får du historien

Den 6. september 2012 fylder Vordingborg Bank 122 år.  

I enhver dansk provinsby med respekt for sig selv findes en Algade. Det er byens navlestreng, der forbinder jernbanen med byens torv. Korsbæk havde sin Algade, og Vordingborg har sin. Midt i trængslen af forretninger på Algade ligger også byens lokale bank. Sådan var det i Korsbæk. Sådan er det også i Vordingborg. Nu skal der ikke være flere sammenligninger med TV-serien Matador, men der er ingen tvivl om, at den serie har været med til at give den finansielle sektor et imagemæssigt løft. Også selv om virkeligheden i dagens bankverden ligger langt fra den fiktion, som TV-serien skildrede, og som igen ligger milevidt fra den periode, da Vordingborg Bank blev stiftet. 

122 år 
Den 6. september 2012 er det nøjagtigt 122 år siden, at Banken for Vordingborg og Omegn - sådan hed det dengang - slog dørene op i baggården til købmand Emil Meisners ejendom i Algade 71. Forud for åbningen var der gået nogle travle måneder for initiativtagerne. Byen havde allerede siden 1855 haft en lokal sparekasse, men en række forretningsfolk i byen var utilfredse med, at sparekassen ikke kunne udføre egentlige bankforretninger, ligesom den kun holdt åbent to gange to timer om ugen. De ønskede derfor at oprette en lokal bank. I Vordingborg Avis, der var partiorgan for Højre, omtales planerne således: Det maa vist siges, at der her i Byen længe har været Trang til Oprettelse af en Diskontobank, idet den herværende Sparekasse ikke har kunnet udvide sit Område til at holde aabent mere end 2 Gange om Ugen, og ej har befattet sig med Bankforretninger, hvad der sikkert for mange, navnlig for Handlende og Haandværkere har været følt som en stor Gene. Da banken jo netop optager saadanne Forretninger i sin Virksomhed, som ligger udenfor Sparekassens Område, vil der antagelig blive en tilstrækkelig Virkekreds for begge Pengeinstitutioner. Oprettelsen af den nye Bank er et virkeligt Fremskridt, der utvivlsomt vil kunne blive til Gavn for Vordingborg og Omegn, og der tør forhaabentlig derfor paaregnes en livlig Tilslutning til Banken, som ledet af fornuftige og besindige Mænd sikkert vil blive et rentabelt Foretagende. 

Opbakning 
Det lykkedes at få lokal opbakning til bankplanerne, selv om det ikke var let for initiativtagerne, der kom fra partiet Højre, at få en aftale med oplandets bønder om støtte. Først efter flere mislykkede forsøg lykkedes det at få repræsentanter fra bønderne ind i bankens bestyrelse, hvilket var en vigtig forudsætning for bankens succes, for banken havde også brug for landbobefolkningens indskud. I forbindelse med åbningen indrykkede banken en lille annonce i Vordingborg Avis. Det må åbenbart have været byens store samtaleemne, for det fremgår ikke af annoncen, hvor banken er ligger. Det gik man åbenbart ud fra, at kunderne vidste! 

Sådan var det ikke i halvfemserne… 
Sådan var det ikke i halvfemserne hedder refrænet i en kendt og elsket revyvise, men der var på den tid ikke så megen munterhed blandt befolkningen, som visen antyder. Det politiske billede i Danmark var præget af to store politiske blokke - Højre og Venstre. Højrefolkene var borgerskabet og håndværksmestrene, mens bønderne var Venstremænd, og landet var på nippet til væbnet oprør mod konseilspræsident J.B.S Estrup, som styrede landet ved hjælp af provisoriske finanslove og de forhadte blå gendarmer. Trods en skatteprocent på tre! var det et hårdt slid at være Vordingborgenser på det tidspunkt, hvor arbejdstiden var lang og lønnen lav. De første fagforeninger havde set dagens lys, og de to kendte politiske grupperinger var ved at få konkurrence fra et spirende Socialdemokrati. Der skulle dog gå nogle årtier, inden Socialdemokratiet fik en dominerende stilling, men inden da sluttede Højre og Venstre borgfred, og Højrefolkene overlod landets ledelse til Venstre. 

Godt fra start 
Det var under disse ydre rammer, at Vordingborg Bank åbnede sin virksomhed. Aktiekapitalen på 50.000 kr. var allerede indbetalt, og på den første åbningsdag blev der i alt indskudt ca. 8.700 kr. Konto nr. 1 blev oprettet af kommis Richard Schou, som i mere end 30 år kunne smykke sig med at være bankens første kunde. Banken kom godt fra start, og det første regnskabsår, der sluttede den 30. juni 1891, balancerede med 190.846,49 kr. og viste et overskud på 2.200,04 kr. Aktionærerne fik et udbytte på fire procent, mens der til de lovmæssige reserver blev overført 40,08 kr. Bestyrelsen fik et tantieme på 60,12 kr, og resten - 100,20 kr. - overførtes til reservefonden. Banken fortsatte med at have vokseværk, og det stod hurtigt klart for ledelsen, at man måtte finde mere velegnede og præsentable lokaler end sidebygningen til Meisners ejendom. Derfor købte banken i 1899 ejendommen i Algade 52, hvor den nuværende hovedbygning blev opført i 1902, og det har siden været rammen om Vordingborg Banks vækst og udvikling. 

Bankrådet – magtens centrum 
Ved at bladre lidt i bankens gamle protokoller fra både bankrådet og generalforsamlingerne, kommer der mange pudsige oplysninger frem. Penge har selvfølgelig altid været godt stof i forbindelse med bankens møder, og på generalforsamlingen i 1931 klagede flere aktionærer over, at bankens ledelse og personale fik høje tantiemer, når aktionærerne fik deres udbytte sat ned til seks procent. Formanden gik på talerstolen og oplyste, at der på grund af det dårlige resultat ikke ville blive udbetalt tantieme det år. I 1906 holdt bankrådet sit første møde, hvor gagerne til bankens ansatte skulle fastsættes. Bogholderens løn blev sat til 2.000 kr. årligt, mens bankassistent frk. Berthelsen fik 25 kr. pr. måned, bankbud Niels Hansen fik 20 kr. pr. måned plus fribolig på kvisten i bankbygningen, og rengøringsassistent jomfru Stine Hansen fik 6 kr. pr. måned plus fribolig i kælderen! Samtidig bestemte bankrådet også åbningstiderne, som blev fastsat til kl. 11-1 og kl. 4-5 hver søgnedag, hvilket vil sige fra mandag til lørdag. Der var dog enighed om kun at holde åbent om formiddagen juleaftens- og nytårsaftensdag. Bankrådet besluttede også i 1941 at indføre lørdagslukning, hvilket var på forkant med udviklingen efter datidens målestok. 

Qui vivra verra 
I bankens hidtil eneste jubilæumsskrift fra 75 års jubilæet i 1965 - de to foregående jubilæer fandt sted under hhv. Første og Anden Verdenskrig - har jubilæumsskriftets forfatter Fritz Andersen forsøgt at give et bud på, hvordan byen og banken vil se ud ved 100 års jubilæet i 1990. Borgmester Holger Jensen mener, at landkommunerne Ørslev og Kastrup vil være indlemmet i Vordingborg, og den største anlægsopgave vil være bygningen af en ny skole. Stadsingeniør Aage Lauesen har ønsket om en ny bro til afløsning for Storstrømsbroen, og at den bliver placeret vest for den gamle bro. Hvordan det hele ser ud om 15 år ved 125 års jubilæet? Qui vivra verra, som franskmændene siger. Direkte oversat Den som lever, vil se det.