Log på NetBank

Om banken De hårde facts Investor Relations Regnskaber

Regnskaber

Den økonomiske afmatning har betydet større reservationer på kunder

"Vordingborg Bank kom ud af 2012 med et negativt resultat på -25,8 mio. kr. Resultatet er meget utilfredsstillende, men skal ses i lyset af den generelle økonomiske situation i samfundet samt Finanstilsynets nye nedskrivningsregler, der har betydet, at banken har øget sine reservationer på kunder. Det er dog væsentligt at pointere, at der ikke er tale om konstaterede tab, men reservationer på mindre solide kunder, blandt andet som følge af de skærpede nedskrivningsregler. Vi har også en forventning om, at banken kan indtægtsføre nogle af de reserverede beløb indenfor de nærmeste år. Væksten i vores område aftog yderligere i 2. halvår, og efterlod 2012 som endnu et år med meget lav økonomisk vækst, og vores område har været hårdt ramt. Denne udvikling har haft betydning for bankens reservationer på kunder.

Bankens nye ledelse har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen konstateret, at implementeringen af de nye nedskrivningsregler ikke var foretaget fuldt ud, og som følge heraf er alle engagementer med kunder inden for landbrug og øvrige erhverv samt engagementer med private kunder større end 230 t.kr. gennemgået med henblik på at revurdere nedskrivningsbehovet på udlånsporteføljen. Gennemgangen førte til yderligere nedskrivninger og en forøgelse af solvensbehovet. Gennemgangen var årsagen til, at regnskabet måtte udsættes i 14 dage. Vi har foretaget en næsten total gennemgang af engagementerne, hvilket har medført de store ekstra nedskrivninger. Vi er overbeviste om, at vi er kommet til bunds, så vi står på sikker grund med stærk tro på fremtiden", udtaler bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen.

Meget tilfredsstillende stigning i basisindtjeningen

"Det er dog samtidig meget positivt, at vi har opnået en stor stigning i vores netto rente- og gebyrindtægter på 10 pct. og vores omkostninger falder med 5 pct. Disse forhold har resulteret i en meget tilfredsstillende basisindtjening på ca. 27 mio. kr., der viser, at bankens indtjening er kommet op på et tilfredsstillende niveau, der lover godt for fremtiden.

Kapitalforhold

Vordingborg Bank har en solvens på 13,7 pct. og en solvensmæssig overdækning pr. ultimo 2012 på 4,2 pct. Pr. 1. januar 2013 skal beregningen af solvensbehovet opgøres efter et nyt regelsæt, som vil medføre, at solvensbehovet stiger til 12,9 pct. og dermed reducerer solvensoverdækningen til 0,8 pct. Solvensoverdækningen er ikke tilfredsstillende, hvorfor ledelsen har iværksat en robust og fremtidssikret kapitalplan.

Forberedelse af kapitaltilførsel

Vordingborg Banks bestyrelse har planlagt en kapitaltilførsel, som vil tilføre kapital i niveauet 40-55 mio.kr. Vordingborg Bank har fra Arbejdernes Landsbank modtaget bindende tilsagn om garanti for aktiekapitalforhøjelse på 15 mio. kr. Hvis aktionærerne fuldtegner for 15 mio. kr. vil Arbejdernes Landsbank yde 15 mio. kr. som hybrid kernekapital. Fra Nykredit er der tilsagn om tilførsel af nyt ansvarligt lån på 25 mio. kr. til erstatning af ansvarligt lån på 35 mio. kr., som forfalder til fuld indfrielse i 2015. Ændringerne forventes gennemført i 1. halvår 2013. Med tilførsel af denne nye kapital etablerer Vordingborg Bank et solidt fundament for videreførelse af banken som en selvstændig lokalbank til fordel for vore kunder, lokalsamfundet, aktionærerne og medarbejderne. Kapitaltilførslen vil styrke bankens solvens og solvensoverdækning markant, således at banken vil være klar til at deltage i de markedsmæssige muligheder, der opstår fremadrettet. Her tænker vi først og fremmest på de store offentlige anlægsinvesteringer i vores område, herunder Femern Bælt, ny Storstrømsbro, fængselsbyggeri på Nordfalster og Borgcentret i Vordingborg. Disse store investeringer forventer vi vil betyde øget vækst i vores markedsområde, og skabe nye arbejdspladser, " udtaler bestyrelsesformand Morten Lynge Andersen.

 2012

Årsrapport 2012

Pressemeddelelse årsrapport 2012

Pressemeddelelse 3. kvt. 2012
Kvartalsrapport 3. kvt. 2012 

Pressemeddelelse halvår 2012
Halvårsrapport 2012 

Kvartalsrapport 1. kvt. 2012
Pressemeddelelse 1. kvt. 2012


2011

Årsrapport 2011 
Pressemeddelse, årsrapport 2011

Kvartalsrapport 3. kvt. 2011
Pressemeddelelse 3. kvt. 2011

Halvårsrapport 2011 
Pressemeddelelse halvår 2011

Kvartalsrapport 1. kvt. 2011 
Pressemeddelelse 1. kvt. 2011

2010

Årsrapport 2010 
Pressemeddelse, årsrapport 2010

Kvartalsrapport 3. kvt. 2010
Pressemeddelelse 3. kvt. 2010

Halvårsrapport 2010 
Pressemeddelelse halvår 2010

Kvartalsrapport 1. kvt. 2010
Pressemeddelelse 1. kvt. 2010

2009

Årsrapport 2009 
Pressemeddelse, årsrapport 2009

Kvartalsrapport 3. kvt. 2009
Pressemeddelelse 3. kvt. 2009

Halvårsrapport 2009
Pressemeddelelse halvår 2009

Kvartalsrapport 1. kvt. 2009 
Pressemeddelelse 1. kvt. 2009
 

Klik her for at se en komplet liste over bankens regnskabs- og fondsbørsmeddelelser for de seneste 10 år. 

Valutaomregner

til:

  

Hovedkontor

Vordingborg Bank A/S
Algade 52
4760 Vordingborg

Tlf. 5536 5200
Fax. 5536 5252
vorbank@vorbank.dk

Åbningstider

Mandag 10:00-16:00
Tirsdag 10:00-16:00
Onsdag 10:00-16:00
Torsdag 10:00-18:00
Fredag 10:00-16:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Øvrigt

CVR-nummer
70957515

SWIFT
VORDDK21

Tilsyn: 
Finanstilsynet